Sådan fik jeg Bessi ..
I foråret 2001 var jeg på besøg hos kennel Bjørnehuset, og det var i den forbindelse
jeg så Bessi første gang. Hun var ca. 15 måneder.
Jeg var der, da jeg skulle
have en hund ved navn Sari hjem for at socialisere hende, så hun kunne klare
at komme på udstilling. Dette gik så ikke så godt da hun var meget sky og ville
overhovedet ikke i kontakt med mig eller mine kyllingestykker, hun blev hos
mig i en dag og jeg kørte hende tilbage til Hanne da jeg syntes det var synd.
Da jeg kommer tilbage til Bjørnehusets gør Bessi sig bemærket med sit milde
blik og skønne udtryk, selv om hun var godt beskidt, det var jo vådt og vinter,
faldt jeg pladask for hende, og jeg blev enig med Hanne om at tage hende med
hjem en weekend for at aflevere hende tilbage igen. Det var lidt af et stykke
arbejde Bessi havde ALDRIG som 15 måneders hund haft snor på (kun en gang hvor
hun skulle hd fotograferes) og den første tur i Fælledparken, så hun for første
gang barnevogne cykler, løber og alt andet der foregår inde i byen.
Efter et
par dage kører jeg Bessi hjem igen, men jeg havde tabt mit hjerte til hende..
Hanne skriver til mig et par dage efter at Bessi nu er blevet overfaldt af de
andre hunde og at der var blod på hendes fine hvide pels, og at hun ikke kan
være i flokken, men må være i en løbegård for sig selv. Jeg får Bessi hjem
igen ved Påske (hun havde sår på ryggen af hundebid) og det går rigtig fint
med hende og James. Første gang jeg udstiller Bessi er på udstillingen i Ringsted,
det vil sige Hanne har hende med og tager hende med hjem igen. Igen får jeg
en mail fra Hanne, at den igen er helt galt med Bessi og de andre hunde. Jeg
kører ned til Hanne og vi bliver enige om at jeg skal have Bessi i 14 dage og
jeg skal have hende med til Bornholm og udstille hende. Det går vældigt godt.
Da jeg kommer hjem har jeg svært ved at slippe Bessi fra mit hjerte og jeg spørger
Hanne om jeg må købe hende, det måtte jeg ikke men jeg kunne tage hende med
hjem som udstationering, det er jeg ikke interesseret i. Vi sætter os ned og
spiser frokost og pludselig er der en frygtelig larm i hundegården, endnu engang
er det Bessi de er efter. Bessi sidder i et hjørne og syntes bestemt ikke at
det er sjovt, vi går ind til hende og hun hopper hen til mig og klamrer sig til
mine ben, det er så her jeg tager beslutningen mod mine præmisser, og Bessi
kører med mig og James hjem.
Det var bestemt ikke gennemtænk, men jeg skal
love for at jeg var glad for denne beslutning og i dag vil jeg ikke undvære
hende for en million kroner. Efter at jeg har haft Bessi i 3-4 måneder ringer
Hanne Larsen og spørger om jeg vil købe Bessi og hvor meget jeg vil give, for
hun skulle flytte og ville stoppe som opdrætter og kun have et kuld i ny og
næ. Jeg sagde ja med det samme også selv om jeg ikke havde pengene, men så
er det godt at have venner som har, og derfor står Peter Bihlet på som medejer
da han hjalp mig den gang.
Det skal lige siges at Hanne Larsen sagde at jeg
skulle love hende at lave et kuld hvalpe på bessi, og jeg vil i den forbindelse
lige tilføje at der ikke var nogen aftale om at Hanne Larsen skulle have en
hvalp fra Bessis kuld.
Hjemme er både Kim og jeg frygtelig glade for vores
Bessibum hun giver os virkelig mange grin i hverdagen...
